Smeds opskrift: Koldrøget laks

Koldrøget laks

  Opdateret: 26-04-2018
Til 1. Kg laks
1 lakseside med skind
15-20 gram salt.
1 tsk. Sukker.
½ tsk. Sort peber
 
Laks skal fryses minimum 48 timer før tilberedning for at fjerne eventuelle parasitter.
Rens laksen og fjern eventuelle ben.
Drys med salt, sukker og peber, og opbevar laksen i en plastpose på køl i 10-12 timer.
Skyl og tør fisken og lad den tørre på køl i 10-12 timer.
Hæng laksen i røgovnen eller læg den på risten, og koldrøg i 30-40 timer, ved maksimum 23 grader.
Hvis dag temperaturen er for høj, kan du lade laksen hvile på køl om dagen og give den røg om natten.
Lad smagen fordele sig ved at opbevare laksen på køl 12-24 timer.